I morgen var sidste dag for at Luskebuksen skulle have fornyet rabiesvaccinen, så det var jo fint der var bestilt tid hos dyrlægen til dette i dag.
Desværre var der en længere ventetid hos dyrlægen, så jeg havde en lettere umulig Luskebuks. Han tog sprøjten ganske fint, dyrlægen stak åbenbart dybere end normalt for han var lidt opmærksom på stedet han var stukket, men ikke noget voldsomt.
Dyrlægen spurgte om det var i orden med en 3 års sprøjte - eftersom prisen er stort set den samme - så ja tak! Rart ikke at skulle tænke på den de næste par år, så er der kun den årlige sprøjte der skal klares.
Så mangler vi bare at ormekur-halløjet bliver afskaffet, så vi får endnu færre besøg hos dyrlægen. Selvom Luskebuksen nyder at komme der og følger gerne efter dyrlægen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar