Fredag efter arbejdede kørte bilen mod Sorø, hvor det var tid til en gang agilitytræning. Vi har siden efteråret hvor Luskebuksen har kunnet komme til Danmark og retur til det svenske været nede og træne sammen med Luskebuksens søstre (eller i hvert fald 3 af dem) og et par andre hunde på alder med Luskebuksen.Det er min far (har Luskebuksens mor og en søster) der er træner for holdet - så derfor jeg vil køre så langt for det.
Vi har ikke været dernede et stykke tid fordi det har passet dårligt med min egen sport, så var lidt spændt på hvordan Luskebuksen ville opføre sig og om han ville være en spilopmager eller en dygtig hund. Det var ikke bedre da jeg kommer derned og får at vide at tre af tæverne er i løbetid.
Vi lagde ud med at løbe en tur på en nem bane inden tæverne kom på banen og det gik bare super godt - han var virkelig god og det kørte bare som det skulle. Det var SÅ fedt at se at vores egen træning hjemme i baghaven også virker ude.
Vi blev mest på den nemme bane, men var også ovre på den store bane og det gik virkelig også godt. Vi havde fordel af at Luskebuksen ikke er så rutineret og derfor lavede han ikke samme fejl som de andre gode hunde :)
Det eneste vi mangler nu er at han lærer slalom og så lidt med når vi er færdige med at løbe banen at han gerne vil have snor på igen, men vi har gjort virkelig store fremskridt, så håber det fortsætter i den retning.
Og de tæver der var i løbetid var han ikke umulig over, det var selvfølgelig meget interessant at undersøge jorden hvor de havde siddet og tisset, men ellers var der ikke noget. Han stak ikke af til dem eller andet i den stil.
Årh jeg er så stolt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar