Denne weekend indeholder jo en ekstra fridag og for mit vedkommende to ekstra - jeg har nemlig taget en fleksdag i dag.
Fleksdagen var kærkommen - arbejds- og træningsugen har været hård.
Mandag - efter arbejde, var der lige tre timers teknisk træning.Og her opdager jeg så desværre også at der er et problem med mine bremser på bilen. Manden diagnosticerer bilen da jeg kommer hjem og fortæller at jeg ikke bremser på venstre baghjul - oh crap!
Tirsdag - af sted på arbejde og får fat i et værksted og de har så tid til mig onsdag morgen. Ville helst have gået rigtig tidligt fra arbejdet, men nu var der afdelingsmøde så kom først afsted kl. 14 og så skulle der lige handles til ugens madplan. Det var en kamp ikke at springe over det lave gærde da der skulle laves aftensmad, men jeg fik lavet - vickningsbiffar med bagte kartofler med ost og tomat. Utrolig lækker mad.
Onsdag - kunne sove lidt længere end normalt nu når bilen skulle på værksted. Efter at have været der i knapt 1½ time var bilen klaret - ny bremseskiver bagpå og nye klodser på alle hjul. Gjorde lidt nas i kortet da jeg kørte det igennem automaten. Om aftenen var der konkurrence - det gik ret fornuftigt - træneren var tilfreds, så jeg er efterhånden hvor jeg skal være.
Torsdag - arbejdsdagen var bare fyldt med møder og fik et hastemøde da jeg egentlig havde planlagt jeg skulle hjem - men nå ja, det hastede jo.. ØV. Betød at jeg kom for sent til træning og når det i forvejen var kompakt træning så var det noget rigtig skidt. Men jeg fik trænet og endnu en gang begynder jeg at være hvor jeg skal være. Grunden til at træningen var kompakt var at vi skulle på rådhuset til hædring for sidste års idrætslige præstationer. Desværre var der ikke noget om arrangementet på avisens hjemmeside endnu.
Så dagens fridag er dejlig - der skal pakkes og gøres klar til morgendagens konkurrence, hvor vi i klubben virkelig skal være skarpe og klar til at give den gas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar