Jeg synes ikke det er mange dage siden jeg skrev et indlæg her sidst, men der har bare været fart på...
Luskebuksen har fået en masse brikker til at falde på plads - det er bare fantastisk.
Han kan nu lave slalom - så alle agility forhindringer er nu indlært, så mangler der bare en masse træning.Vi endte med at købe en slalombane i plastik i stedet for at bygge en, og det fungerer ganske fint.
Han kan dække uden håndtegn - tidligere har jeg skulle rigtig langt ned med mit håndtegn før han forstod det, men nu kan jeg bare sig 'dæk' og så er han nede på maven :)
Derudover har vi aldrig brugt en hundeseng til ham, men jeg har haft købt et tæppe til ham og der lærte han lynhurtigt at det var der man spiste kødben. Og i dag fik han en seng og et kødben og 1-2-3 så lå han i sengen og gnaskede kødben - jeg havde regnet med det tog lidt mere træning.
Og nu kan han også selv hoppe ind i bilen uden brok... Tidligere har jeg båret ham ind, men det har været lidt af en kamp og han har nu lært selv at hoppe ind. Dog skal det være de rigtig gode godbidder der er på spild ellers er han ikke helt så medgørlig.
Men hold op en fed udvikling - og jeg nyder det :)
I går tog vi på stranden med ham, men det endte med at blive en gåtur i skoven i øs-pis-regnvejr, så han blev rigeligt våd og træt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar