fredag den 18. maj 2012

SEAT Ibiza

Via buzzador, havde jeg fået muligheden for at prøvekøre en SEAT Ibiza, og da dette skulle gøres på en hverdag, valgte jeg at gøre det i dag, da husbonden og jeg havde fri.

Fandt så ud af at forhandleren var flyttet, deres kort på hjemmesiden var ikke opdateret, men vi fandt nu hurtigt ud til det rigtige sted.

Ind i butikken, hurtigt kom der en sælger og da jeg sagde buzzador fik jeg et sæt nøgler i hånden og så var det afsted.

Det blev en SEAT Ibiza 5 D, Ecomotive vi fik nøgler til.

I første omgang var jeg ikke sikker på det skulle være nogen succes. Den føltes noget lille, men det hjalp så heller ikke en meget lille person havde kørt den før mig. Men vi fik indstillet sæderne og kom afsted.

Den var overraskende sjov og god at køre i, det var faktisk en rigtig god oplevelse med meget køreglæde. Det eneste minus var pladsen på bagsæderne, der kunne netop side en lav voksen bag førersædet, men når passagersædet var helt tilbage var der kun plads til et barn. Da jeg krøllede mig derind, sad jeg også i spænd mod taget.

Et enkelt billede af bilen:





Da vi så kom tilbage til forhandleren med bilen, var det en anden sælger der fik nøglerne og jeg fik et gavekort i hånden. Ingen spørgsmål om hvad jeg synes om bilen eller lign.

Lidt ærgerligt for vi går egentlig lidt med tanker om at 'min' bil skal skiftes ud, til noget mindre og mere økonomisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar